mandag den 20. juni 2011

Sommerferie: Animationsfilm

Keder du dig i sommerferien? Så læs videre her. På Sorø Børnebibliotek har vi masser af arrangementer for dig, der holder laaang sommerferie.

Vi starter ud med: Animationsværkstedet
Torsdag den 30. juni eller fredag den 1. juli kl. 10-13

Animationsværkstedet er fra 8 år og opefter. Kom ind og lav din egen animationsfilm sammen med din mor, bedstefar eller ven. Som i Cowboy, indianer og hest arbejder vi med små figurer, landskaber og lyd. Tilmelding nødvendig.

Vi skal også tegne, klippe og se hvordan små streger kan blive til en lille fortælling, som i Cirkeline.

Tilmelding på telefon 5787 7000. Begrænset antal pladser. Workshoppen varer 3 timer og det er muligt at deltage torsdag eller fredag.

Animationsworkshoppen afholdes i samarbejde med Vestsjællands Kunstmuseum