fredag den 13. september 2013

Små Synger Sammen på Dianalund Bibliotek og på Sorø Bibliotek





Torsdag d. 12. september blev der sunget børnesange rigtigt mange steder i Danmark og i Sorø
Dagen startede på Dianalund Bibliotek kl. 9.30, hvor der kom 42 børn fra Ventemøllegården. Alle børnene havde et flag i hånden med Oline-logoet, og sammen med de voksne blev der sunget rigtigt mange sange, f.eks om Giraffen Gumle, Jens Petersens ko og sommerfuglen og Mariehønen og mange flere. Da stemmerne var ved at blive hæse, var der lidt forplejning i form af frugt og kiks, og alle fade blev tomme. Det er ikke hver dag Dianalund Bibliotek på den måde er fyldt med syngende børn, så det var en festlig formiddag.


På Sorø Børnebibliotek startede dagen kl. 10, og her kom i alt 59 børn fra Pedersborg Børnehus, MagdaleneHaven og et par dagplejere. Også her blev der sunget igennem: Pruttesang, Jeg bygger en bil, Hjulene på bussen og mange flere. Også her var der forplejning, og sjovt nok blev også her alle fadene tømt.

onsdag den 14. august 2013

Nyt tøj til Børnebibliotekets dukker


En dag i ferien kom Anne-Birthe Enemark Ottsen og lånte en af vores dukker. Kort tid efter kom hun tilbage med en kæmpe garderobe til dem. TAK Anne-Birthe, tøjet er allerede i god brug :)


Sommer på Børnebiblioteket

Den sidste tid på Børnebiblioteket har været super hyggelig. Vi har nydt besøg af rigtig mange feriebørn, tak for det :)

Tiden har også budt på et arrangement mere. Torsdag d 8/8 kom Københavns Zoo på besøg på Dianalund Bibliotek og viste dyr frem. Der var mulighed for, at man kunne holde eller røre de medbragte dyr. Ca 120 personer kom til arrangementet.




Vi har netop fundet vinderne til alle Børnebibliotekets konkurrencer.
 
Bogstavjagten blev vundet af Albert på 5 år. Han fandt ud af at Gummi Tarzan er bange for: Buksevand og næseblod og al den slags.
 
Tegnekonkurrencen har to vindere. 1. pladsen gik til Lukas fra Dianalund, hans flotte tegning kommer på Børnebibliotekets vinterprogram. 2. pladsen gik til Joachim, hvis tegning kommer på næste års sommerlæsningsfolder.
 
Tillykke til de 3 vindere :)
 



 

Joachim henter sin præmie.

fredag den 2. august 2013

Pimp din cykelhjelm

Den sidste kreative torsdag i denne sommerferie gik med at pimpe cykelhjelme.
De blev skinnende flotte, som I kan se herunder.


torsdag den 18. juli 2013

Sommerlæsning

Der er allerede blevet fortalt mange, gode historier til børnebibliotekarerne. Her er det Sara, der fortæller om Elverdronningens riddere til Dorte.

Garnduller

Kreativ torsdag på Børnebiblioteket torsdag d. 18. juli bestod i at lave garnduller.
Der har nok været 50 børn og voksne, der sammen fik lavet de flotteste, sødeste, sejeste duller.
 

Benjamin med edderkop
 
Victor med lang orm
Johanne og Selma med edderkop og dulle
 

Maja og Anne med duller
Sara med orm og Isabella med 4 edderkopper
 

Julie og far: lækker larve dullet op
Felix, Emma og Sofie med en edderkopper
 
 
 
 
 
 
 

fredag den 12. juli 2013

Pimp en sparegris/frø/hus/ugle/fisk/ko...

Vi pimpede sparegrise i alle faconer. Børnebiblioteket havde indkøbt 100 grise, og de blev brugt næsten alle sammen.
Her er nogle af dem.


 
Laura med elefant 
Josefine med fisk og Anton med ko 
Frida og Josefine med ugler 
Iris med ugle 
Anna med ugle og Karen med elefant m fjerpynt på ørerne 
Freya og Rebecca med fisk 
Naja med kineserpige 
Ruben og Sebastian med tyre - den ene med solbriller
Amalie med frø
Bertram med ko og Albert med gris
Nana-Kirstine med skildpadde
Hans-Henrik med gris
Magnus med gris
Ida med hus
Siff og Karoline med grise
Ea med kineserpige, Alvin og Rosa med ugler
Isabella med gris og Sarah med dame
Signe med kineserpige
Asger med sej fyr med slips
August med hus, Cecilie med tyr og Mathilde med hus 
 
 
 
 
 



 
 


 
 



fredag den 5. juli 2013

Trylleri på Sorø børnebibliotek

I går havde vi besøg af tryllekunstner Peter Jakobsen på Sorø Børnebibliotek. Først til en workshop, hvor Peter lærte ca. 20 unge drenge og piger nogle af tryllekunstens svære tricks.

Derefter lavede Peter et storartet trylleshow nede på børnebiblioteket med bøjler, spillekort, lommetørklæder og bolde til et fyldt hus.

Og masser af børn blev brugt som trylleassistenter.



Næste torsdag har vi en kreativ workshop mellem kl. 10-16, hvor vi skal pimpe sparegrise op med maling, pailletter, rullende øjne m.m.