fredag den 7. december 2007

Biblioteksprojekt for 4. klasser

Har du været igennem biblioteksprojektet for 4. klasser, som er et samarbejde mellem flere skoler, elever, lærere, skolebibliotekarer og Børnebiblioteket, så vil vi gerne vide, hvad du synes om dit besøg på Børnebiblioteket.

Skriv en kommentar og hjælp os med at gøre projektet endnu bedre for de næste.

onsdag den 7. november 2007

Gode hjemmesider

Kender du en hjemmeside - som du bare synes er supergod og gerne vil fortælle om til andre? Så skriv en kommentar til dette indlæg, husk adressen og hvorfor du synes, at den er god. Så kan det være, at den med tiden kommer til at stå sammen med de andre links til højre.

onsdag den 26. september 2007

Skammerens datter af Lene Kaaberbøl

Er du til spænding, sammensværgelser, drager, overnaturlige evner, så er denne bog lige noget for dig. En skammer kan se ind i et andet menneskes inderste sjæl og bringe deres onde gerninger og dårlige samvittighed frem i dagens lys, så de skammer sig over dét, de har gjort. Dina har mod sin vilje arvet sin mors evne og drages ind i et nervepirrende spil, hvor hun både skal redde en uskyldig, sin mor og ikke mindst hende selv. Historien fører dig ind i en anden verden, hvor skammeren sørger for at retfærdigheden altid vinder. Det vil sige næsten altid, for ikke alle er villige til at acceptere hendes resultater.

Bogen er spændende og man glemmer næsten tid og sted. Og det bedste ved den er, at den kun er 1. del af en serie på 4 bind. Er du over 10 år, god til at læse og glad for fantasy, så prøv denne, hvis du ikke allerede har læst den.

Har du læst bogen og har du en mening om den, så skriv din kommentar.

Læsehest: Kirsten (Børnebibliotekar)

Sorø Bibliotek - også dit bibliotek

Kom og vær med til at gøre Sorø Bibliotek til et bedre sted for dig. Skriv og fortæl os om, hvad du synes, at vi kan gøre bedre. Er der noget vi mangler?

Eller er du tilfreds med, sådan som det er nu, så skriv også det. Din mening er vigtig for os.