onsdag den 28. oktober 2009

Netcafé i efterårsferien


Der var igen netcafé på Børnebiblioteket i Sorø - i efterårsferien. Denne gang deltog 8 drenge i alderen 9-12 år. Selvom mange af dem ikke kendte hinanden, fandt de hurtigt sammen og på et tidspunkt spillede de alle sammen - sammen i World of Warcraft.





Udover spil på internettet var der gang i Guitar Hero på vores Wii, og der var nogle seje guitarister imellem deltagerne.

Vi havde en ekstra aktivitet i denne efterårsferie: LABYRINTEN, som var en stor succes og fik alle børnene væk fra skærmene ind i mellem:

fredag den 2. oktober 2009

Smart-parat-svar


Sorø Børnebibliotek var igen i år med i den landsdækkende quiz Smart-parat-svar.
Det er en quiz, der er støttet af Kultur– Undervisnings og Velfærdsministeriet, og den henvender sig til 7. klasserne.

I Sorø blev quizzen afviklet i Victoria-biografen, og 7 klasser dystede mod hinanden. Børnebiblioteket havde fået Poul Hangler, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, til at være dommer, og han var som forventet streng, men retfærdig. Klasserne kom fra Frederiksberg Skole, Stenlille Skole, Sorø Privatskole og Sorø Borgerskole, og havde valgt så fantasifulde navne som HP´s hotte superhjerner, Signes dengser, Jobenathokir, MFSBS=Mestrene Fra Sorøs Bedste Skole, Dem de andre ik´ må lege med og Team Tunmousse.

Spørgsmålene var i 22 forskellige kategorier inden for emnerne: gys, grineren, eventyr, Star Wars, klassisk musik o.m.a.



Runde 1

Deltagere: Dem de andre ik´ må lege med / Jobenathokir / *Perlekæden


Publikum - de andre fra klasserne




Runde 2

Deltagerne: HP´s hotte superhjerner / *Team Tunmousse


Og publikum




Runde 3

Deltagerne: MFSBS=Mestrene Fra Sorøs Bedste Skole / *Signes Dengser


Publikum - det var vist for vinderholdet i denne runde.




Finalen

Deltagerne: Signes Dengser / Team Tunmousse / Perlekæden


Publikum - spændingen stiger


Publikum - "VI VANDT"

Og vinderne blev Perlekæden:




Kampen var hård og jævnbyrdig, og i flere runder måtte vi ud i ekstra spørgsmål for at finde en afgørelse, men i finalen var den bedste klasse fra de 3 indledende runder alle fra Frederiksberg Skole. Her i den spændende finale blev det ”Perlekæden” der vandt, og klassen skal nu møde andre klasser i Regionen tirsdag d. 3. november på Skælskør Bibliotek.