fredag den 22. februar 2008

Sprogkufferterne har holdt deres indtog på Sorø Børnebibliotek

Og det lyder jo meget godt, men hvad er en sprogkuffert egentligt?

En sprogkuffert er en kuffert der indeholder mange forskellige ting, lige fra bøger over spil til udklædningstøj og dukker. Indholdet i sprogkufferterne bruger man når man som voksen skal hygge sig med et eller flere børn. Man kan læse, spille, lege, og selv finde på forskellige sjove historier. Formålet med brugen af sprogkufferterne er, at de voksne igennem samtaler med barnet/børnene får udviklet barnets ordforråd.

Det er vigtigt, er at der altid er en voksen med når kufferten bruges, for på den måde sikres det, at tingene i sprogkufferterne behandles ordentligt, og at alle tingene bliver afleveret igen ved endt låneperiode.

Du kan låne sprogkufferterne i hele 30 dage, det vil sige, at du i 30 dage har god og sjov underholdning til dit/dine børn.

Da vi kun har et begrænset antal sprogkufferter, kan det ske, at alle sprogkufferter er udlånt, når du kommer på Biblioteket, men som med alle andre af Bibliotekets materialer kan du reservere sprogkufferterne via søgemaskinen på vores hjemmeside http://www.soroebib.dk/ ligesom vi kan skaffe sprogkufferter til dig fra andre Biblioteker i Danmark.

Børnebibliotekar Anne-Mette

onsdag den 20. februar 2008

Orla-Prisen 2008: Tegneserier

Du kan stemme på en af disse tegneserier til Orla-Prisen 2008:

Taynikma, Den sidste kamp / Jan Kjær og Merlin P. Mann / Forlaget Phabel 2007

Valhalla - Muren / Peter Madsen og Henning Kure / Forlaget Carlsen 2006

Antboy, Tissemyrens bid / Kenneth Bøgh Andersen / Forlaget Høst 2007

Decimal 0,4 / Jacob Martin Strid / Forlaget Politisk Revy 2007

Klik på titlen og se om bogen er hjemme. Står den ikke på sin rette hylde, så se udstillingen på Sorø Børnebibliotek, hvor bøgerne også frit kan lånes fra.

Vil du stemme på en af disse bøger, så besøg DRs hjemmeside

Vil du se, hvad andre synes om disse bøger, så kig på Boganmeldelser på DRs hjemmeside

Orla-Prisen 2008: Ungdomsbøger

Du kan stemme på en af disse bøger til Orla-Prisen 2008:

Skyggernes hus / Bjarne Reuter / Gyldendals forlag 2007

Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog / Alberte Winding / Politikens forlag 2006

En dag skinner solen også på en hunds røv / Sanne Munk Jensen / Gyldendals forlag 2007

Dødens terning / Kenneth Bøgh Andersen / Forlaget Høst & Søn 2007

Body Effex / Bente Clod / Forlaget Høst & Søn 2006

Spiralportens vogter / Lise Bidstrup / Forlaget Facet 2006

Klik på titlen og se om bogen er hjemme. Står den ikke på sin rette hylde, så se udstillingen på Sorø Børnebibliotek, hvor bøgerne også frit kan lånes fra.

Vil du stemme på en af disse bøger, så besøg DRs hjemmeside

Vil du se, hvad andre synes om disse bøger, så kig på Boganmeldelser på DRs hjemmeside

Orla-Prisen 2008: Børnebøger

Du kan stemme på en af disse bøger til Orla-Prisen 2008:

Mørkets fyrstinde - Nattens børn 4 / Benni Bødker / Gyldendals forlag 2006

Dreamteam, Ven eller fjende / Glenn Ringtved / Gyldendals forlag 2007

Ruslas arv / Josefine Ottesen / Forlaget Alrune 2007

Iqbal Farooq og den sorte pjerrot / Manu Sareen / Forlaget Sesam 2007

Louie Louie / Lilja Scherfig / Gyldendals forlag 2007 (Har vi ikke, men kan bestilles fra et andet bibliotek)

Pony & Co - Sandheden om Elvis / Kirsten Sonne Harild / Gyldendals forlag 2007


Klik på titlen og se om bogen er hjemme. Står den ikke på sin rette hylde, så se udstillingen på Sorø Børnebibliotek, hvor bøgerne også frit kan lånes fra.


Vil du stemme på en af disse bøger, så besøg DRs hjemmeside

Vil du se, hvad andre synes om disse bøger, så kig på Boganmeldelser på DRs hjemmeside

Orla-Prisen 2008: Billedbøger

Du kan stemme på en af disse bøger til Orla-Prisen 2008:

Min mormors gebis / Jacob Martin Strid / Forlaget Borgen 2006

En sommerdag i Mylderby / Pernille Laulund / Forlaget Borgen 2007

En prut i junglen / Jan Mogensen / Forlaget Carlsen 2006

Damen der elskede sin dreng / Kim Fupz Aakeson / Forlaget Carlsen 2006

Mørkebarnet / Cecilie Eken / Forlaget Sesam 2007

Anton elsker ymer / Lilian Brøgger / Politikens forlag 2006


Klik på titlen og se om bogen er hjemme. Står den ikke på sin rette hylde, så se udstillingen på Sorø Børnebibliotek, hvor bøgerne også frit kan lånes fra.

Vil du stemme på en af disse bøger, så besøg DRs hjemmeside

Vil du se, hvad andre synes om disse bøger, så kig på Boganmeldelser på DRs hjemmeside

Om Orla-Prisen 2008

"Orla-prisen er en dansk litteraturpris for børne- og ungdomsbøger opkaldt efter hovedpersonen i Ole Lund Kirkegaards børnebog Orla Frøsnapper. Prisen blev uddelt første gang i 2005 og gives til årets bedste udgivelser inden for en række kategorier på baggrund af en internetafstemning for børn og unge. Inden for hver kategori kan der kan stemmes blandt årets ti bedst sælgende udgivelser.

Bag prisen står Danmarks Radios Børne- & Ungdomsafdeling og kampagnen Læselyst, der gennemføres af Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Desuden deltager Forlæggerforeningen, Den danske Boghandlerforening, Danmarks Skolebibliotekarer, Bibliotekarforbundet samt netstederne Dotbot og Spørg Olivia
." Kilde: Wikipedia

I 2008 er kategorierne: Billedbøger, Børnebøger, Tegneserier & Ungdomsbøger. Se en oversigt over de nominerede bøger opdelt under kategorierne ved at klikke på etiketten "Orla-prisen 2008" til højre på skærmen. Klikker du på den enkelte titel, kan du se om bogen er hjemme og evt. reservere den. På Børnebiblioteket i Sorø er der desuden en udstilling med bøgerne.

fredag den 8. februar 2008

Om "Værd at læse"

I "Værd at læse" finder du beskrivelser af bøger, som børnebibliotekarerne har læst og fundet særligt gode. Aldersgrænserne er kun vejledende.

Der findes billedbøger om mange forskellige emner - og ikke kun for småbørn. Også skolebørn i de mindste klasser kan have glæde af billedbøgerne. Der er ikke fastsat aldersgrænse på billedbøgerne, da de kan bruges i flere forskellige situationer.

Letlæs-bøgerne er opdelt i forskellige kategorier på Sorø Børnebibliotek: Meget lette bøger ("hvid") / lette bøger (rød) / halvsvære bøger (grøn) / svære bøger ("gul"). De meget lette bøger er tænkt til begynderlæsere - hvorimod de svære bøger er til børn, som er gode til at læse, og som snart skal i gang med de almindelige bøger.

Det er ikke altid til at sige, hvilken farve dit barn skal gå efter. En god rettesnor kan være at teste barnet ved at vælge en af bøgerne og høre, om han/hun kan læse den første side. Hvis det går for let - går man videre til den anden farve. Og omvendt. I Dianalund & Stenlille er der også letlæsningsbøger, spørg hvis du skal have hjælp til at finde det rette niveau.

Siden vil blive løbende opdateret - efterhånden som vi får læst de nye og gamle bøger.

Himmelkatten af Kenneth Oppel

Hvis du er vild med action-eventyr, hvor helte er på skattejagt og jages af skruppelløse og griske pirater, så er denne serie noget for dig.

Hovedpersonen Matt og hans veninde Kate er afsted på en ekspedition, hvor de vil finde nogle vældige, vingede væsner, som de har læst om. De flyver ud på et luftskib, men bliver angrebet af pirater og tages til fange. De flygter, men bliver forfulgt. Bogen er frygtelig spændende – godt skrevet, og nu er der så endelig kommet en 2´er, nemlig:

Himmelstormeren
Her er Matt og Kate på jagt efter et forsvundet luftskib, der efter sigende er fyldt med en uvurderlig skat. Der er også andre, der er ude efter skatten, så det bliver til kamp i luften, hvor også underlige, farlige væsner fra luften blander sig.
Bøgerne kan læses fra ca. 11 år og opefter, og de er så godt skrevet, at også unge og voksne vil føle sig godt underholdt.

Læsehest: Annemarie (Børnebibliotekar)

Engelbert den Enorme [Møggård 1/3] af Paul Stewart

Hvis man er en af dem, der godt kan lide et godt grin – så er denne bog alle tiders. Troldmanden Randalf den Vise, har brug for en heltemodig kriger til at frelse landet Møggård fra Engelbert den Enorme. Og med den eneste trylleformular han kan [halve trylleformular] tryller han drengen Joe og hunden Henry til Møggård. Sammen med undulaten Veronica og utysket Norbert den Ikke-Særlig-Store – tager Randalf den Vise, Henry og Joe af sted for at hjælpe Hornbaronen i kampen mod Engelbert den Enorme.

Vennerne møder mange sjove ting på deres vej, bla.: Flyvende klædeskabe, bissende bestik, alfer og stinksvin. Så hvis du gerne vil vide om drengen Joe og hans nye venner kan besejre Engelbert den Enorme – så læs denne hylende sjove serie.

Bogen anbefales til oplæsning fra 7 år og selvlæsning fra 10 år.

Læsehest: Dorte (Børnebibliotekar)

Læsehesten grinede også anden gang hun læste den. Man kan ikke lade være med at grine af det bange utyske Norbert og den spydige undulat Veronica og den klodsede troldmand Randalf. Og den mægtige hornbaron, der er under tøflen – hans hysteriske kone Ingrid, som absolut vil have syngende gardiner ellers … vil hun farve Hornbaronens hår grønt…