Viser opslag med etiketten Nyheder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nyheder. Vis alle opslag

torsdag den 31. januar 2013

Pandekagedagen & Pandekage-konkurrencen


Hvad er Pandekagedagen?

Tirsdagen efter fastelavn er i mange lande kendt som Pandekagedagen. Her samles store og små om at spise pandekager. I 2013 er det tirsdag den 12. februar.

På Sorø Børnebibliotek har vi andre aktiviteter denne dag, så vi har udskudt den til torsdag den 21. februar, hvor man kan komme ind og få en pandekage mellem kl. 10 og 16.


Hvorfor hedder det Pandekagedagen?

I gamle dage skulle kristne faste i 40 dage op til påsken. Dagen, inden fastetiden begyndte, blev spisekammeret tømt for de madvarer, som ikke måtte spises under fasten og ikke kunne holde sig. Det var bl.a. hvidt mel, æg, mælk og smør, som man bruger til pandekager. Og derfor kom dagen til at hedde Pandekagedagen.

I Danmark er Pandekagedagen også blevet kaldt "hvide tirsdag", fordi hvidt mel og mælk var blandt de ting, man skulle holde sig langt væk fra i fasteperioden. Her måtte man nemlig kun spise fisk, grød og grovbrød.


Hvorfor fejrer vi Pandekagedagen på Biblioteket? 

Pandekager er uløseligt forbundet med eventyr og børnebøger. Grumme hekse bygger huse af pandekager og Pippi Langstrømpe serverer dem for sine venner.




Den store Pandekage-konkurrence
1. februar - 21. februar

I anledningen af Pandekagedagen er der en stor Pandekage-konkurrence på Sorø Børnebibliotek. Konkurrencen består af en række forskellige spørgsmål om pandekager. Hvis du ikke kender svaret, kan du finde det i bøgerne på Biblioteket. 


tirsdag den 29. januar 2013

Fastelavn er mit navn...


På fredag går vi ind i februar. Det er måneden, hvor det er tid til fastelavns-fester med fantasifulde udklædninger, tøndeslagning, lækre fastelavnsboller og fastelavnsris med slik. Søndag den 10. februar er det fastelavnssøndag. I dagene op til, på selve dagen og i dagene efter er der traditionen tro mange tilbud om fastelavnsfester, hvor man skal komme udklædt.

Vidste du, at du kan låne bøger 
om fastelavnsdragter på Biblioteket? 

Klik på ideerne herunder og se, hvilke bøger vi har
- og reservér dem evt. med det samme.


torsdag den 27. december 2012

Vinderen af julekonkurrencen er fundet...

I december måned har vi haft en julekonkurrence på Børnebiblioteket. Nisserne havde lavet en stak julegaver til julemanden, men de havde glemt at fortælle, hvad der var inden i pakkerne. Så det fik Sorøs børn og unge lov til at hjælpe ham med. Der var 154 børn og unge, som deltog i konkurrencen om at vinde en flot julekurv med t-shirts, søde sager og nisser.

1. Alle konkurrencekuponerne blev lagt ud på bordet

2. Så blev de blandet godt og grundigt

3. Og så blev der trukket en heldig vinder

Og vinderen blev: 

Mathilde Jeppesen på 4 år

Tillykke med den ekstra julegave

og tak til alle

som var med i konkurrencen

Hvis du vil se, om du har gættet rigtigt - så er alle gaverne pakket ud og kan ses på Børnebiblioteket mellem jul og nytår - husk at vi har åbent torsdag kl. 10-18, fredag kl. 10-18 og lørdag kl. 10-13



Glædelig jul & godt nytår 
 - fra alle os på Børnebiblioteket til alle jer

mandag den 10. december 2012

Julekonkurrence på Sorø Børnebibliotek

Nisserne har lavet julegaver, som de har lagt i julemandens sæk. Men nisserne har glemt at fortælle julemanden, hvad der er i gaverne. Og nu kan julemanden ikke finde ud af, hvilke gaver han skal aflevere hos de forskellige børn. Derfor har Sorø Børnebibliotek lovet at hjælpe ham med at finde ud af, hvad der i pakkerne.

Sorø Børnebibliotek inviterer derfor, i december måned, alle børn til at komme ned på børnebiblioteket i Sorø og bruge deres sanser til at gætte, hvad nisserne har pakket ind.

Alle gæt samles sammen fra lørdag d. 1. til og med lørdag d. 22. december, og så bliver der trukket lod blandt de rigtige svar, og vinderen får besked mellem jul og nytår, og kan herefter hente en lille ekstra julegave på børnebiblioteket.

torsdag den 15. november 2012

Danmark vandt desværre ikke...


I lørdags blev der - i anledningen af Nordisk Spildag 2012 - afholdt en spilkonkurrence i spillet Centipede. Biblioteker i hele Danmark, Norge, Sverige og Finland deltog. I Sorø fik Shahram den højeste score på over 15.000 point. Det var desværre ikke nok til at vinde en af de tre præmier.

1. præmien (1 Ipad og to brætspil)  gik til Albin Lannhard from Örebro Stadsbibliotek i Sverige med 176.245 points

2. præmien (1 digitalt spil og to brætspil) gik til Eirik Haukaas from Lørenskog bibliotek i Norge med 88.495 points

3. præmien (1 brætspil) gik til Joacim Bogsveen from Smedjebackens bibliotek i Sverige med 73.763 points

Det var en hård konkurrence og vi siger tillykke her fra Sorø til vinderne i Sverige & Norge.

tirsdag den 23. oktober 2012

LEGOdysten på Sorø Børnebibliotek

I uge 41 og 42 var vi med i LEGOdysten sammen med Roskilde Bibliotek. Opgaven lød på: at bygge det sjoveste, sejeste og skøreste hus. Og der var rigtigt mange arkitekter, store som små, som havde lyst til at give et bud. I Sorø endte vi med 108 forskellige huse og arkitekterne var i alderen 1-40 år.

Tanya Lindkvist fra Sorø Kunstmuseum var dommer.


Bydysten endte uafgjort og der blev fundet 3 vindere fra hvert bibliotek. Se billeder af alle 108  bygninger nederst på siden. Her kan du se Sorøs vindere og dommerens begrundelse:
NR.11: Lukas og Jasmins mystiske hus (12 år)
Tanya: "Dette hus er visionært, finurligt og med blik for femtidens miljø udfordringer"


NR: 21: Lauras Lejlighedskompleks (10 år)
Tanya: "Nytænkende og anderledes arkitektur."


Nr. 61: Yasmins rakethus hotel (10 år)
Tanya: "Virkelig spændende og flot hotel! Hvem vil ikke gerne prøve at bo der?"


I Sorø blev der - takket være det store antal bidrag - fundet yderligere 4 vindere:


Nr.4: Ida, Celline og Petrines (15 år) flotte slot
Tanya: "Et klassisk flot slot med et modigt og eksperimenterende farvevalg, der vil gøre kunstneren Poul Gernes stolt."

Nr. 12: Aske (9 år): Elvishus med briller
Sorø Børnebibliotek: "Meget kreativt hus og arbejdsproces"


Nr.18:  Nana-Kirstines japanske havehus (15 år)
Tanya: "Enkelt, smukt og harmonisk."

Nr. 37: Asbjørn & Therkild (7 og 5 år) - Tornadoportalen
Det øverste er det stik, der gør, at vi kan få en ny verden.
Den sorte dør er den man går ind af, og så skal man klare banen med lava og ild.

Den hvide bliver man slynget ud i den normale verden

De hvide vinduer skal åbnes for at man kan komme ind

Til højre sidder magi-skyderen.

Alt andet er magi til portalen


Sorø Børnebibliotek:" Den mest fantasifulde forklaring på, hvad huset gør"


Vinderne har fået direkte besked og kan afhente deres præmier på Sorø Børnebibliotek


Se alle husene her (hvis du vil se billedet i stor størrelse, klik på billedet - og højreklik, hvis du vil gemme billedet)


torsdag den 13. september 2012

De små synger sammen - på Sorø Børnebibliotek


I dag blev der sunget på Sorø Børnebibliotek. DR har valgt denne dag til at sætte fokus på sangglæden, og i Sorø kom 40 børn fra Pedersborg Børnehus ind til Biblioteket, for at synge morgensang. Samme dag var der Seniorsurf på Biblioteket, så nogle af de ældre borgere var så heldige at starte dagen med en morgensang sammen med børnene.

Der blev sunget "Go´ morgen, sol", og derefter gik det slag i slag med "Se min kjole" "Ballonsangen" "Den lille undulat" og Pedersborg Børnehus´s yndlingssang " I Afrika, hvor løven går" m. fl.

Dagen sluttede med en lille forfriskning og lidt frugt og kiks.


Tak for en hyggelig formiddag.

tirsdag den 4. september 2012

Nu med Scratch-klub

Scratch-klubben er en klub for dig, som kan lide at lave dit eget computerspil, tegnefilm eller hvad du ellers kan finde på. 

Vi mødes den sidste torsdag i hver måned og viser hinanden, hvad vi har arbejdet med og vi kan også spørge hinanden om hjælp. Vi bestemmer sammen, hvad vi skal lave næste gang. 

Vi bruger programmet Scratch, som er et programmeringssprog udviklet specielt til børn & unge. Det er på dansk og kan downloades gratis fra internettet. 

Læs mere om Scratch – på www.allround-web.dk/scratch/ (hjemmesiden er lavet af Børnebibliotekar Kirsten Dam Pedersen) 


Odin og Marie Louise

I sidste uge var der åbent hus i klubben. De børn, som deltog samt jeg selv, havde en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor der blev vist projekter - eksempler på, hvad man kan lave med programmet Scratch, givet en kort introduktion og arbejdet med programmet. Og flere af børnene ville helt sikkert tage deres venner med næste gang. Og der er stadig plads til flere, så... 

Næste gang er: 

Torsdag den 27. september kl. 14:30 

 Mødested: Børnebiblioteket 

Odin spurgte, hvordan man får en figur til at hoppe - og det håber jeg på, at jeg har et svar på til næste møde. 


Hør mere på Børnebiblioteket. 

Hvis du ved, at du kommer næste gang - må du gerne lige give besked.


Hvis du ikke kender programmet, så kom alligevel - så giver jeg en intro, så du kan komme i gang.

onsdag den 11. juli 2012

Netcafé på Børnebiblioteket

I går var der liv og glade dage på Børnebiblioteket, igen i år holdt vi netcafé, hvor 15 børn var forsamlet omkring computerne. Der blev bl.a. spillet World of Warcraft til den store guldmedalje på trods af tekniske problemer i starten. Her kan du se nogle af børnene:


Der var plads til både nybegyndere og garvede spillere i World of Warcraft og dem, som kendte spillet, var gode til at hjælpe de andre.

Lige pludselig blev WOW befolket med en masse nye dværge fra Sorø - og så var det ekstra sjovt at sidde mange sammen - selvom de havde hver deres computer.

Der blev også arbejdet lidt med programmet Scratch, sjove spil på internettet, YouTube samt spillet lidt på vores Wii.

onsdag den 4. juli 2012

Scratch er tilbage i Sorø




14 børn og unge var med på den anden Scratch-workshop i Sorø. Igen var det en stor succes. De fleste var nye Scratch-brugere, men der var nogle enkelte, som også havde været med til den første og som selv har arbejdet videre med programmet derhjemme. De var også gode til at hjælpe de andre børn undervejs - mange tak for det.

Og takket være Christopher fik jeg lært, hvordan jeg laver en ny sprite ved hjælp af et billede. Der vil snart komme en vejledning til, hvordan man gør det - på Scratch på dansk.



tirsdag den 15. maj 2012

Scratch er kommet til Sorø





Lørdag den 12. maj mødte 24 børn og unge i alderen 7-15 år op på Sorø Børnebibliotek for at lære, hvordan man laver sit eget computerspil eller tegnefilm. De blev introduceret til programmet Scratch, som er et programmeringssprog udviklet specielt til børn & 
unge.

Programmet er også på dansk og kan downloades gratis fra internettet på denne hjemmeside: scratch.mit.edu.


Scratch handler om: Find på / Programmér / Del

Denne lørdag var der rigeligt af alle tre ting. Nogle af børnene blev færdige med deres projekt og nåede at dele det med hele verden. Andre børn ville gå hjem og arbejde videre. Og vi venter spændt på resultatet. 


OBS - Hvis du vil have vist dit projekt her på siden, så husk, når du udgiver, at skrive Sorø som et af nøgleordene. Du kan sagtens udgive dit projekt flere gange, så kan du bare slette en gammel version i din profil.

Det var en stor succes og vi har allerede besluttet at lave et tilsvarende arrangement i sommerferien. Hold øje med brochuren med sommerferieaktiviteter. For de ivrige – sæt allerede nu X i kalenderen ved tirsdag den 3. juli. Tilmelding fra 14 dage før.

Børnebibliotekaren Kirsten har lavet en hjemmeside med Scratch på dansk, se den her - hvor du kan læse mere om programmet og se tips & tricks.


mandag den 6. februar 2012

Fang tyven på Biblioteket

I fredags havde vi Fang tyven på Biblioteket, hvor 25 børn hjalp os med at opklare et tyveri. Denne gang fik vi hjælp af Torben & Connie fra Sorø Politi samt Mads & politihunden Waldo fra Slagelse Politi. Se billeder og beskrivelser fra posterne:


Først var der et kort foredrag om politiets arbejde og Mads fortalte om, hvad Waldos arbejdsopgaver kunne være. Det var meget interessant og kunne sagtens have varet meget længere. Men pludselig blev foredraget afbrudt af Helle, som kom løbende og fortalte, at hun havde fået stjålet nogle ting fra sin taske. Og så var det jo heldigt, at politiet havde børnene til at hjælpe dem med opklaringen. Børnene blev delt op i fire hold og skulle igennem fire forskellige poster.

Til sidst skulle holdene samle sporene sammen og de pegede hen mod tre mistænkte. En af grupperne var i tvivl om det var den ene eller den anden, så tyven blev til sidst afsløret ved at der blev ringet til den stjålne mobiltelefon, som tyven havde haft i lommen.

Efter afsløringen var der saftevand og kage til alle. Da forældrene kom for at hente deres børn, samlede vi alle ude i gården, hvor Mads, Waldo og Connie viste, hvad der ville være sket, hvis tyven var løbet væk. En rigtig god finale.

Vi siger stor tak til politiet - vi kunne ikke gøre det uden jer. Og mon ikke vi ringer igen næste år...

tirsdag den 29. november 2011

Vinderne af konkurrencen om Borger.dk er fundet

I sidste uge havde vi en konkurrence for børn og deres forældre / bedsteforældre på Børnebiblioteket. Konkurrencen var en del af en kampagne for borger.dk, som ville gøre opmærksom på Min side.

Hunden Folmer var gemt rundt omkring på Sorø Børnebibliotek sammen med 9 forskellige ord, som skulle blive til en sætning og svaret var:

Find Folmer på min side og find dig selv

Børnene fik en præmie med det samme og samtidig deltog de i en lodtrækning om en ekstra præmie.

I Sorø var 43 børn med i lodtrækningen, og her vandt:

Benjamin på 2 år.

I Dianalund var 8 børn med i lodtrækningen, og her vandt:

Freja på 9 år.

Tak til alle deltagerne og tillykke til vinderne.



Fakta om Borger.dk og Min side

Borger.dk er en fælles offentlig internetportal, som samler alle institutioner, som f.eks. Skat og Folkeregistret På Min side kan du se, hvilke oplysninger det offentlige Danmark har samlet om dig.

OBS - hvis du bor i Sorø Kommune, kan du bruge straXen.dk.

torsdag den 17. november 2011

Nordisk spildag 2011 på Sorø Børnebibliotek


For første, men bestemt ikke sidste gang, var vi med til at fejre Nordisk Spildag her i Sorø i lørdags. Rollespilsbutkken Andros fra Ringsted var på besøg og viste interesserede børn og forældre, hvordan man spiller med Magic-kort og terninger. Det var gratis at deltage. Alle deltagerne fik desuden et gratis starter-deck, så de kunne spille det derhjemme.


Det er også for piger - og forældre:



I dagens anledning fik vi lov til at låne et computerspil med Carsten & Gitte fra Copenhagen Bombay, som Emil på 6 år fik lov til at prøve først. Hans mening var klar - det spil, må vi gerne købe til Biblioteket. Spillet er bestilt, og det kan allerede nu reserveres i søgebasen. Og mon ikke vi også køber det til vores spilcomputer på Børnebiblioteket...

Carsten og Gitte leger med maden, slå det op i søgebasen.

Og som altid på Børnebiblioteket om lørdagen havde vi besøg af mange familier, så der var liv og glade dage - det var dejligt.

I dagens anledning har vi lavet en spilside, hvor man nemt og hurtigt kan søge efter forskellige spil til Playstation 2 og 3, Wii og computer. Se den her samt se ideer til spil til små og større børn..

torsdag den 3. november 2011

Sorø Børnebibliotek & Andros inviterer til Nordisk spildag 2011


Biblioteker i hele Norden fejrer denne dag med masser af spil og vi er også med. Det foregår lørdag den 12. november 2011 kl. 10-13 på Sorø Børnebibliotek. Endnu en gang får vi besøg af rollespilsbutikken Andros fra Ringsted, som viser, hvordan man spiller rollespil med kort (Magic & World of Warcraft). Kig forbi og prøv selv.
Udover rollespil kan du denne dag spille mange andre spil, f.eks. på vores Nintendo Wii. Du kan også prøve CD-ROM spil for de små og se vores udstilling om Sprog & Leg materialer, som består af brætspil og puslespil.

Mange børn spiller på internettet i dag, måske kender du allerede y8 og andre lignende spil-hjemmesider. Måske trænger du til at prøve nye spil? Så kig forbi eller besøg Sorø Biblioteks hjemmeside efter spildagen, hvor du vil kunne se en liste over populære spil-hjemmesider, både gratis spil, som du spiller online - uden at du behøver at installere noget og hjemmesider, hvor du kan læse mere om de nye spil (både på nettet og til f.eks. Playstation3 eller Nintendo Wii). Her kan du også se, om spillene kan lånes på Biblioteket.

Så kom ned og prøv at spille - også selvom du er helt lille!

tirsdag den 1. november 2011

Jagten på historien starter på Biblioteket



Kun for børn - kom med på skattejagten i Barda:
  • Læs 9 gode bøger (du bestemmer selv hvilke)
  • Skriv kort om bøgerne på nettet (på Pallesgavebod.dk)
  • Få 9 forskellige kortpakker (som fortæller om væsenerne fra Barda)
  • Som belønning får du bogen Sjælenes krone
Du kan høre mere og deltage på Sorø & Dianalund Bibliotek. Tilbuddet gælder fra nu af og til og med februar 2012. 

Jagten på historien er lavet i samarbejde med enkelte af Københavns Kommunes Biblioteker og Slagelse Bibliotek.

Vi har lavet en vejledning, som viser, hvor let det er at være med - se den her.

onsdag den 19. oktober 2011

Leg med blade i efterårsferien

I dag har vi haft fuldt hus i forbindelse med vores Leg med blade arrangement for børn & barnlige sjæle. Værkstedet var åbent i 6 timer og vi havde besøg af rigtigt mange børn og voksne, som limede blade til fine collager. Se bare her:



Resultaterne blev lamineret, så de holder længere. Undervejs måtte vores lamineringsmaskine dog holde en pause, så nogle af børnene fik ikke deres kunstværker med hjem. Men deres værker vil blive lamineret og hængt op på Børnebiblioteket, hvor kunstnerne kan hente dem i løbet af i aftenen eller den næste uges tid.

Og her er det Sarah, som viser hendes flotte collage frem

Samtidig med vores værksted var der som ofte i ferierne godt i gang i legen på Børnebiblioteket.


Kirsten & Dorte siger tak for en hyggelig dag i bladenes tegn.

Wau - Warhammer er sejt - også for piger !

I går havde vi inviteret rollespilsbutikken Andros fra Ringsted til at komme og demonstrere Warhammer for børn & barnlige sjæle.

Warhammer er et bordrollespil, som går ud på, at man selv samler sine figurer og maler dem, inden man spiller med dem. Der findes mange forskellige slags figurer, f.eks. dværge, rottemennesker og elvere. Se en oversigt over racerne på wikipedia.dk - spillet blev opfundet helt tilbage i 1983, og vi havde også besøg af flere forældre, især fædre - som selv havde leget med Warhammer, da de var børn / unge.

Workshoppen var åben fra 10-14. Her kunne man prøve at male en figur, som man kunne tage med hjem:

Se - det er også for piger ;o)

Figurerne er meget små, så det krævede meget koncentration.


 Se hvor flot det kan gøres - her er det Hjalte, som viser sin figur frem


Både børn og voksne gik op i det med liv og sjæl - her er det Hans Henrik som viser frem. 


Man kunne også prøve at spille Warhammer med en hær, som Andros havde med.

I Warhammer kæmper to hære mod hinanden ved hjælp af lineal og terninger.

Tak til Andros for samarbejdet. Mon ikke vi finder ud af at samarbejde en anden gang - så vi kan præsentere jer for andre sjove ting.

Sæt allerede nu X i kalenderen lørdag den 12. november kl. 10-13, hvor Sorø Børnebibliotek er med til at fejre Nordisk Spildag.

torsdag den 18. august 2011

Vinderne af tegnekonkurrencen er fundet...

Hele sommeren modtog Børnebiblioteket tegninger til en konkurrence om at lave den bedste tegning til forsiden til Børnebibliotekets arrangementsprogram. Der blev indleveret mange fine tegninger, og det var svært at vælge.

Den tegning, der vandt, var lavet af Karoline Jørgensen på 12 år:

En anden flot tegning blev præmieret, for den vil blive brugt til næste års sommerlæsningsfolder. Den var lavet af Gyda Petersen på 8 år:

En sidste tegning, der fik præmie var lavet af Julie Christensen på 7 år, og den tegning vil Børnebiblioteket gerne bruge i forskellige sammenhænge:

Tillykke til vinderne og endnu en gang tak for alle de flotte tegninger.

Programmet med Karolines tegning kan hentes fra tirsdag i næste uge på Sorø eller Dianalund Bibliotek.

fredag den 15. juli 2011

17 børn og unge til årets netcafé

Sommerens netcafé var igen fuldt besat. 17 børn og unge i alderen 9-16 år invaderede Børnebiblioteket fredag aften efter lukketid. Nogle af børnene havde deres egen computer med - andre lånte Bibliotekets computere. Der blev spillet meget World of Warcraft, FIFA (fodboldspil) på Wii'en og andre spil på internettet.

Humøret var højt og selvom mange af deltagerne ikke kendte hinanden, var der fra starten gang i snakken på kryds og tværs. 

Som altid var der en tvungen pause halvvejs - hvor der blev serveret saftevand og kage. Det kan altid lokke dem væk fra computerne - selvom det kun bliver til 5 minutter, så får de alligevel en lille pause fra skærmen.

Tak for en hyggelig aften - mange hilsner fra Dorte & Kirsten