mandag den 16. januar 2012

Orla-prisen 2012 - vær med til at vælge vinderne


Så er Orla tilbage, og selv om I måske ikke tror på det, så har han brugt det sidste år på at læse børnebøger.

Ja, I læste rigtigt, han bruger sin tid på andet end at give små drenge buksevand!

Så nu håber Orla, at alle børn er klar til stemme på deres favoritter. Ellers venter der en omgang buksevand!

Fra mandag d. 16.1 til den 16.3 kan man læse og lytte til uddrag af alle de nominerede på Orlas hjemmeside, hvorefter man kan stemme på sine favoritter.

De tre mest populære bøger blandt alle Danmarks børn, ryger i finalen, hvor det er en børnejury der beslutter, hvilken bog der vinder Orlaprisen 2012. Vinderen kåres i 'Live fra Ramasjang' fredag d. 27. april.

Hvis du har lyst til at læse hele bogen, så kan du naturligvis låne bogen på biblioteket. Klik på titlen og se om årets nominerede er hjemme på Sorø Bibliotek:

Ulv mod Elg, hvem vinder af Lars-Henrik Olsen
Vildheks, Ildprøven af Lene Kaaberbøl
Elverdronningens børn 1, En ukendt verden af Peter Gotthardt
Børnenes bog om vejret af Jesper Theilgaard
Kaptajn Prometeus, I blækspruttens tegn af Benni Bødker
Hvad fætter gør er altid det rigtige af Manu Sareen

Orlaprisen er lavet af DR og Læselyst - et program for  børn,  bøger og læsning. Støttet af Kulturministeriet og lavet i samarbejde med Forlæggerforeningen, Den danske boghandlerforening, Danmarks Skolebibliotekarer, Bibliotekarforbundet og pallesgavebod.dk

Ingen kommentarer: