Viser opslag med etiketten Din mening tæller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Din mening tæller. Vis alle opslag

onsdag den 9. juli 2008

Billeder fra netcaféen

I går afholdte vi Børnebibliotekets første netcafé-aften. Der var fuldt hus med 12 børn/unge (+ et enkelt afbud). På trods af lidt tekniske startvanskeligheder havde vi - synes vi selv - en forrygende aften. Der var flere tilbud: PS3, Nintendo Wii, internet og World of Warcraft. Og det gik fint med at skifte mellem de forskellige tilbud. Alt foregik i bedste ro og orden. Se selv (klik på billedet for at se det i en større størrelse):

Vi havde fået samlet 11 bærbare computer sammen, som vi havde stillet op bagerst i Børnebiblioteket. Derudover brugte vi vores 2 almindelige computere.


Deltagerne var gode til at hjælpe hinanden.


Og for at man ikke lige skal være i tvivl,
det var muligt at spille World of Warcraft.


Der var et par ekstra legebørn med...


Vi, bibliotekarer (Kirsten & Elisabeth)
er også lidenskabelige spillere...


Det var også sjovt at se, hvad de andre var i gang med.


Der var også tid til en gang boksning.


Der var dyb koncentration mange steder.

Nå, det var så lidt om, hvordan vi oplevede det - men vi vil jo også meget gerne vide, hvad du syntes om arrangementet, så skriv en kommentar ...

fredag den 7. december 2007

Biblioteksprojekt for 4. klasser

Har du været igennem biblioteksprojektet for 4. klasser, som er et samarbejde mellem flere skoler, elever, lærere, skolebibliotekarer og Børnebiblioteket, så vil vi gerne vide, hvad du synes om dit besøg på Børnebiblioteket.

Skriv en kommentar og hjælp os med at gøre projektet endnu bedre for de næste.

onsdag den 7. november 2007

Gode hjemmesider

Kender du en hjemmeside - som du bare synes er supergod og gerne vil fortælle om til andre? Så skriv en kommentar til dette indlæg, husk adressen og hvorfor du synes, at den er god. Så kan det være, at den med tiden kommer til at stå sammen med de andre links til højre.

onsdag den 26. september 2007

Sorø Bibliotek - også dit bibliotek

Kom og vær med til at gøre Sorø Bibliotek til et bedre sted for dig. Skriv og fortæl os om, hvad du synes, at vi kan gøre bedre. Er der noget vi mangler?

Eller er du tilfreds med, sådan som det er nu, så skriv også det. Din mening er vigtig for os.