tirsdag den 2. februar 2010

2685 tegninger fra Sorøs børn

Hjælp Haiti og Afrika's kvinder - gi' en tegning

Og det var der mange, som gjorde. I Sorø Kommune blev der indsamlet 2685 tegninger i Sorø, Dianalund og Stenlille, hvilket betød at LEGO Fonden på Sorø Biblioteks vegne gav 26.850 kr. til Danmarksindsamlingen. I alt blev der sponsoreret tegninger for 3.378.240 kroner - godt gået alle Danmarks børn. For de penge kan der virkelig gøres en forskel og vi tror, at mange af børnene er blevet opmærksomme på, at nogle mennesker i andre lande har brug for hjælp og at vi faktisk har det meget godt herhjemme i Danmark.

Til Kyndelmisse i Sorø - i lørdags - blev der trukket lod blandt de mange tegninger om en præmie og vinderen blev: Astrid Kristiansen fra Sorø. Du får et stort tillykke her fra Børnebiblioteket og du kan nu komme ind og hente din præmie.

Fra nu af og ca. 14 dage frem vil det være muligt at se mange af tegningerne på Sorø, Dianalund og Stenlille Bibliotek samt rundt omkring i Sorø by.

Ingen kommentarer: