Kom og oplev sanseudstillingen på Sorø Børnebibliotek
(indtil 2. marts 2011)
Udstillingen er lavet for de 2-6 årige og det er en af de slags udstillinger, hvor man må lege, røre, pille, kravle, klatre ved eller på alle tingene.
Tanken bag udstillingen er, at man kan opleve Bondegården - på en ny måde og formålet er at udfordre børnenes sanser, motorik og fantasi. Alle børnehaver i Sorø har fået tilsendt en folder, som fortæller om udstillingen og som giver tips til, hvordan man kan planlægge et besøg. Kommer I udefra, kan I få en folder hos børnebibliotekaren.
Alle er velkomne
Børnene på billederne er fra Ringsted, og de er rejst langt for at opleve udstillingen.
Læs her, hvis I kommer fra en børnehave:
Vi vil gerne prøve at koordinere det, så I ikke kommer alle sammen på samme dag, så giv os gerne besked i forvejen enten på mail: bibb@soroe.dk eller på tlf.: 5787 7000.