onsdag den 19. oktober 2011

Wau - Warhammer er sejt - også for piger !

I går havde vi inviteret rollespilsbutikken Andros fra Ringsted til at komme og demonstrere Warhammer for børn & barnlige sjæle.

Warhammer er et bordrollespil, som går ud på, at man selv samler sine figurer og maler dem, inden man spiller med dem. Der findes mange forskellige slags figurer, f.eks. dværge, rottemennesker og elvere. Se en oversigt over racerne på wikipedia.dk - spillet blev opfundet helt tilbage i 1983, og vi havde også besøg af flere forældre, især fædre - som selv havde leget med Warhammer, da de var børn / unge.

Workshoppen var åben fra 10-14. Her kunne man prøve at male en figur, som man kunne tage med hjem:

Se - det er også for piger ;o)

Figurerne er meget små, så det krævede meget koncentration.


 Se hvor flot det kan gøres - her er det Hjalte, som viser sin figur frem


Både børn og voksne gik op i det med liv og sjæl - her er det Hans Henrik som viser frem. 


Man kunne også prøve at spille Warhammer med en hær, som Andros havde med.

I Warhammer kæmper to hære mod hinanden ved hjælp af lineal og terninger.

Tak til Andros for samarbejdet. Mon ikke vi finder ud af at samarbejde en anden gang - så vi kan præsentere jer for andre sjove ting.

Sæt allerede nu X i kalenderen lørdag den 12. november kl. 10-13, hvor Sorø Børnebibliotek er med til at fejre Nordisk Spildag.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

det var sjovt

Anonym sagde ...

det er Hans-Henrik der skrev det

Sorø Børnebibliotek sagde ...

Mød Andros igen til Nordisk spildag på Sorø Børnebibliotek, lørdag den 12.11.11 kl. 10-13. Denne gang kan du prøve at spille rollespil med kort: World of Warcraft & Magic.