torsdag den 17. november 2011

Nordisk spildag 2011 på Sorø Børnebibliotek


For første, men bestemt ikke sidste gang, var vi med til at fejre Nordisk Spildag her i Sorø i lørdags. Rollespilsbutkken Andros fra Ringsted var på besøg og viste interesserede børn og forældre, hvordan man spiller med Magic-kort og terninger. Det var gratis at deltage. Alle deltagerne fik desuden et gratis starter-deck, så de kunne spille det derhjemme.


Det er også for piger - og forældre:



I dagens anledning fik vi lov til at låne et computerspil med Carsten & Gitte fra Copenhagen Bombay, som Emil på 6 år fik lov til at prøve først. Hans mening var klar - det spil, må vi gerne købe til Biblioteket. Spillet er bestilt, og det kan allerede nu reserveres i søgebasen. Og mon ikke vi også køber det til vores spilcomputer på Børnebiblioteket...

Carsten og Gitte leger med maden, slå det op i søgebasen.

Og som altid på Børnebiblioteket om lørdagen havde vi besøg af mange familier, så der var liv og glade dage - det var dejligt.

I dagens anledning har vi lavet en spilside, hvor man nemt og hurtigt kan søge efter forskellige spil til Playstation 2 og 3, Wii og computer. Se den her samt se ideer til spil til små og større børn..

Ingen kommentarer: