fredag den 8. februar 2008

Om "Værd at læse"

I "Værd at læse" finder du beskrivelser af bøger, som børnebibliotekarerne har læst og fundet særligt gode. Aldersgrænserne er kun vejledende.

Der findes billedbøger om mange forskellige emner - og ikke kun for småbørn. Også skolebørn i de mindste klasser kan have glæde af billedbøgerne. Der er ikke fastsat aldersgrænse på billedbøgerne, da de kan bruges i flere forskellige situationer.

Letlæs-bøgerne er opdelt i forskellige kategorier på Sorø Børnebibliotek: Meget lette bøger ("hvid") / lette bøger (rød) / halvsvære bøger (grøn) / svære bøger ("gul"). De meget lette bøger er tænkt til begynderlæsere - hvorimod de svære bøger er til børn, som er gode til at læse, og som snart skal i gang med de almindelige bøger.

Det er ikke altid til at sige, hvilken farve dit barn skal gå efter. En god rettesnor kan være at teste barnet ved at vælge en af bøgerne og høre, om han/hun kan læse den første side. Hvis det går for let - går man videre til den anden farve. Og omvendt. I Dianalund & Stenlille er der også letlæsningsbøger, spørg hvis du skal have hjælp til at finde det rette niveau.

Siden vil blive løbende opdateret - efterhånden som vi får læst de nye og gamle bøger.

Ingen kommentarer: