fredag den 15. juli 2011

17 børn og unge til årets netcafé

Sommerens netcafé var igen fuldt besat. 17 børn og unge i alderen 9-16 år invaderede Børnebiblioteket fredag aften efter lukketid. Nogle af børnene havde deres egen computer med - andre lånte Bibliotekets computere. Der blev spillet meget World of Warcraft, FIFA (fodboldspil) på Wii'en og andre spil på internettet.

Humøret var højt og selvom mange af deltagerne ikke kendte hinanden, var der fra starten gang i snakken på kryds og tværs. 

Som altid var der en tvungen pause halvvejs - hvor der blev serveret saftevand og kage. Det kan altid lokke dem væk fra computerne - selvom det kun bliver til 5 minutter, så får de alligevel en lille pause fra skærmen.

Tak for en hyggelig aften - mange hilsner fra Dorte & Kirsten

Ingen kommentarer: