Torsdag d.23-7-09 blev der knyttet armbånd på Børnebibliotektet. 3 hold på 10 store og små børn med tilhørende forældre eller bedsteforældre blev sat i gang...Da de første havde bænket sig, sænkede roen sig og der blev knyttet løs. Enkelte havde taget egne perler med, men ellers blev der brugt løs af dem, der var sat frem.
Mange havde taget deres mødre eller bedstemødre med. Det blev en eftermiddag, hvor alle hænder blev sat i sving og hvor vi hjalp hinanden med at få lavet smukke armbånd. En af de store piger havde prøvet at lave armbånd før, så hun hjalp også til, når en af de øvrige var gået i stå.
I løbet af de timer værkstedet var åbent, kom der mange interesserede forbi og mange af dem kom hjem med flotte armbånd.Enkelte puttede perler på elastiksnor og glæder sig til, at de bliver så store, at de også kan knytte armbånd..måske med en hjælpende hånd fra en mormor, farmor eller mor og far.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar